Schweiss regler 2013

Dansk Kennel Klub

Schweisshundeudvalg

Prøveregler

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gældende fra 1. januar 2013            


Indholdsfortegnelse

 

Afsnit

Indhold

Side

1.

 

 

 Schweissprøvernes formål

3

2.

 

 

 Klubbernes prøveprogram

3

3.

 

 

 Prøvens organisering

3

 

3.1

 

   Prøveleder

3

 

3.2

 

   Dommere

3

 

3.3

 

   Hjælpere

3

4.

 

 

 Adgang til prøverne

3

 

4.1

 

   For mange tilmeldte ekvipager

4

5.

 

 

 Adgangskrav

4

6.

 

 

 Særlige bestemmelser for dommere, prøveleder og hjælpere

4

7.

 

 

 Kupering m.v.

4

8.

 

 

 Vaccinationer

5

9.

 

 

 Sundhedskrav

5

10.

 

 

 Hunde som ikke kan afprøves

5

11.

 

 

 Løbske tæver

5

12.

 

 

 Doping

5

13.

 

 

 Tilmelding

6

14.

 

 

 Tilmeldingsgebyr

6

15.

 

 

 Klager

6

16.

 

 

 Ejerforhold

7

17.

 

 

 Framelding

7

18.

 

 

 Tilbagemelding af tilmeldingsgebyr

7

19.

 

 

 Program og bedømmelsesskema

7

20.

 

 

 Ankomst

7

21.

 

 

 Kontrol af hundenes identitet og sundhed

8

22.

 

 

 Forsikring/ansvar

8

23.

 

 

 På prøveområdet

8

24.

 

 

 Opførsel

9

25.

 

 

 Blod, skind og dyr

9

26.

 

 

 Sporenes opbygning

10

 

26.1

 

   Specielt for 400 m. / 3 ti.

10

 

26.2

 

   Specielt for 400 m. / 20 ti.

11

 

26.3

 

   Specielt for 1000 m.

11

 

26.4

 

   Rapportering

11

27.

 

 

 Udlægning af spor generelt

11

 

27.1

 

   Specielt for udlægning af overnatningsspor

12

 

27.2

 

   Specielt for udlægning af rapporteringsspor

13

28.

 

 

 Bedømmelse af ekvipagen

13

 

28.1

 

   Remarbejde

13

 

28.2

 

   Rapportering

15

 

 

28.2.1

     Bringselsrapportering

15

 

 

28.2.2

     Frirapportering (Verweisen)

15

 

 

28.2.3

     Totverbellen

15

 

28.3

 

   Afslutning af sporet

15

29.

 

 

 Kritik

15

30.

 

 

 Efter prøven

16


1. Schweissprøvernes formål er

 

  1. at fremme interessen for schweissarbejdet

 

  1. at tjene avlsarbejdet ved at finde frem til hunde med gode egenskaber for schweissarbejde gennem anlægs- og kvalitetsprøver

 

  1. at afprøve hundene under naturtro forhold

 

 

2. Klubbernes prøveprogram

Schweissprøver kan afholdes af DKK, samarbejdende specialklubber og foreninger.

 

Alle prøver meddeles af den arrangerende specialklub/forening til DKK senest 1. februar i afholdelsesåret med angivelse af frist for tilmelding til prøven.
Afholdes der ekstra prøver i løbet af året, meddeles dette til DKK senest 3 uger før prøvens afholdelse.

 

Alle prøver offentliggøres på DKK’s hjemmeside.

 

3. Prøvens organisering

3.1 Prøveleder

Den af den arrangerende klub udpegede prøveleder er højeste myndighed på prøven bortset fra bedømmelsen af hundene og i klagesager. Prøveleder er ansvarlig for prøvens afvikling og afgør de tvivlsspørgsmål, der opstår. Prøveleder har ansvaret for:

  • at alle prøveregler overholdes
  • at tilvejebringe de materialer der skal anvendes på prøven, blod, skind, scanner, osv.
  • at der forefindes præmieringslister og bedømmelsesskemaer
  • at finde det nødvendige antal hjælpere, inkl. evt. hornblæsere

 

3.2 Dommere

Den arrangerende forening/specialklub eller dennes prøveleder inviterer dommere til klubbens prøver. DKK udpeger dommere til DKK’s prøver. Der må kun anvendes DKK autoriserede dommere. (Liste findes på DKK’s hjemmeside).
Så længe hundene er til bedømmelse, er disse og deres førere underlagt dommerne og deres afgørelser.

 

Er der elev eller aspirant med ved bedømmelsen, henvises til ”Regler for uddannelse til schweissdommer”, se www.dansk-kennel-klub.dk

 

3.3 Hjælpere

Der bør foruden dommeren være en stifinder, en vildtbærer og evt. en hornblæser på hvert hold.

 

4.  Adgang til prøverne          

Adgang til prøverne har:

  • Hunde med DKK eller anden FCI – anerkendt stambog
  • Identificerbare (chipmærkede eller tatoverede) hunde, der ikke er registreret i andre stambogsførende organisationer.

Identificerbare men Ikke stambogsførte hunde skal have et prøvenummer udstedt af DKK inden tilmelding til prøven – eller i forbindelse med tilmeldingen.

Prøvenummeret fås ved indsendelse af prøvenummeransøgning, der findes på DKK’s hjemmeside – www.dansk-kennel-klub.dk

 

Den arrangerende klub kan kræve medlemskab for deltagerne, herunder både for ejer og fører, ligesom den arrangerende klub kan begrænse antal deltagende hunde på prøven.

 

Arrangøren/prøveleder afgør hvilke typer spor der afprøves på respektivt om disse er med/uden rapportering.

 

4.1 For mange tilmeldte ekvipager

  • Hvis der er tilmeldt for mange hunde til en prøve, har specialklubbens egne medlemmer og racer fortrinsret.
  • Dernæst har dommere, prøveledere og hjælpere fra tilsvarende prøver i andre specialklubber fortrinsret.
  • Resterende pladser fordeler prøvelederen ved lodtrækning.
  • Hunde, som tidligere har opnået 1. præmie på respektive spor, vægtes lavest. Dog således at hunde, der alene mangler 1 præmie på rapportering, deltager i lodtrækningen på lige fod med øvrige tilmeldte.
  • Ved for mange tilmeldinger på DKK-arrangerede prøver og hos foreninger med flere racer udvælges deltagerne ved lodtrækning. Medlemmer har dog fortrinsret.

 

5. Adgangskrav

For 400 m/3 timer spor gælder:

Hunden skal være fyldt 4 mdr. på prøvedagen.


For 400 m/20 timer spor gælder:

Hunden skal være fyldt 10 mdr. på prøvedagen og have opnået 1. præmie på 400 m/3 timer spor, afholdt efter DKK’s schweissprøveregler
For 1000 m/20 timer spor gælder:

Hunden skal være fyldt 2 år på prøvedagen og have opnået 1. præmie på 400 m/20 timers spor, afholdt efter DKK’s schweissprøveregler

 

For 1000 m/40 timer spor gælder:

Hunden skal have opnået 1. præmie på 1000 m/20 timer spor, afholdt efter DKK’s schweissprøveregler

 

6. Særlige bestemmelser for dommere, prøveleder og hjælpere

Ingen på prøven medvirkende dommer, dommerelev, -aspirant, prøveleder, stifinder eller andre hjælpere kan tilmelde, fremføre eller lade fremføre hund til afprøvning.

 

7. Kupering m.v.

Halekuperede hunde, født efter den 1. juni 1996, kan ifølge dansk lovgivning ikke deltage, uanset i hvilket land hunden er født. Forbuddet omfatter også hunde, som har fået halen kuperet af veterinære årsager, uanset om man har en dyrlægeerklæring. Følgende racer er dog undtaget for halekuperingsforbuddet: ruhåret hønsehund, korthåret hønsehund, breton, vizsla og weimaraner.

Såfremt en hund er født stumphalet, skal det for dansk opdrættede hundes vedkommende fremgå af hundens stambog. For udenlandsk opdrættede hundes vedkommende skal der fremlægges en engelsksproget dyrlægeattest, der er udstedt i det land, hvor hunden er opdrættet, på, at hunden er født stumphalet. For hunde født efter 1. oktober 2004 er det dog kun følgende racer, der på stambogen kan få påført, at de er født naturligt stumphalet: Australian shepherd, Boston terrier, Bouvier des flandres, Dansk/svensk gårdhund, Engelsk bulldog, Entlebucher sennenhund, Fransk bulldog, Gos d’atura catala, Jack russell terrier, Karelsk bjørnehund, King charles spaniel, Mudi, Old English sheepdog, Perro de agua espanol, Polski owczarek nizinny, Pyrenæisk hyrdehund, Pyrenæisk hyrdehund m/korthårshoved, Västgötaspids, Welsh corgi pembroke.

For alle andre racer (med undtagelse af breton, korthåret hønsehund, ruhåret hønsehund, vizsla og weimaraner, som er undtaget fra halekuperingsforbuddet) gælder, at hunde uden hale eller med kun dele af halen anses for at mangle legemsdele og dermed ikke kan deltage på prøver.

 

8. Vaccinationer

For at deltage på prøve skal en hund være vaccineret mod hundesyge og parvovirus.

Sidste vaccination skal være foretaget senest 14 dage før prøvedagen. For hunde op til 24 måneder gælder, at vaccinationen højst må være 1 år gammel. For øvrige gælder, at vaccinationen højst må være 4 år gammel. Dokumentation for vaccination skal kunne fremvises.

Udenlandske hunde skal yderligere være rabiesvaccinerede i henhold til den til enhver tid gældende danske lovgivning.

 

9. Sundhedskrav

Hunde, som afprøves, skal være i god mental og fysisk sundhedstilstand og ikke vise tegn på sygdom. En hund må således kun deltage på prøve, såfremt den på prøvedagen ikke udgør nogen smittefare. Ved tvivl skal der fremlægges dyrlægeattest, som bekræfter dette.

 

10. Hunde som ikke kan afprøves

 

  • Drægtige tæver 35 dage efter 1. parring og tæver med hvalpe under otte uger
  • Hanhunde, der fra naturens side mangler den ene eller begge testikler (kryptorchister)
  • Hanhunde med abnormt udviklede og fejlagtigt placerede testikler.

 

Hanhunde, som er kastreret må dog gerne deltage, såfremt der på prøvedagen fremlægges en dyrlægeattest på, at hunden efter 6 måneders alderen, men før operationen, har haft normalt udviklede testikler på normal plads. Steriliserede tæver må gerne deltage.

 

11. Løbske tæver

Løbske tæver kan anmeldes. Disse afprøves sidst og skal indtil afprøvning sammen med føreren opholde sig på et af prøveleder nærmere anvist sted.

 

12. Doping

Det er forbudt at behandle hunde med stoffer, der neddæmper eller opildner temperament eller ydeevne (doping), herunder medicinsk kastrering.

Dopingkontrol kan ske ved udstillinger, skuer, prøver, konkurrencer og andre aktiviteter.

Anmodning om dopingkontrol, fra andre end prøveleder eller dommere, skal sammen med en begrundelse for kontrollen indgives skriftligt til prøvelederen på dagen. Anmodningen skal vedlægges et gebyr på kr. 1.000, der fortabes, såfremt testen er negativ.

Samtlige omkostninger ved kontrol og efterfølgende test betales af hundens ejer, hvis testen er positiv.

Hvis testen er negativ, betales omkostningerne ved kontrol og efterfølgende test af den arrangerende klub.

Indgives der anmodning om dopingkontrol af en hund, skal prøvelederen indkalde den pågældende hunds ejer/fører for høring og meddelelse om, at hunden skal stille til dopingkontrol på dagen.

Det påhviler prøvelederen at tilkalde en dyrlæge for udtagelse af blodprøve, urinprøve, hårprøve og næsesvaberprøve på dagen. De udtagne prøver opbevares af dyrlægen.

 

Prøvelederen orienterer DKK om den udførte dopingkontrol, hvorefter det på baggrund af anmodningens karakter aftales med dyrlægen, hvilke analyser der skal foretages.

Når analyseresultatet foreligger, træffer DKK’s sundhedsudvalg afgørelse om, hvorvidt der har foreligget doping.

Sundhedsudvalgets afgørelse tilstilles DKK’s bestyrelse, som træffer afgørelse om, hvorvidt en sag kan betragtes som afsluttet eller skal videregives til DKK’s disciplinærnævn til behandling i henhold til DKK’s love.

Personer, der afviser at stille til dopingkontrol eller udebliver fra kontrol, indberettes til DKK’s bestyrelse, som derefter træffer afgørelse om, hvorvidt sagen skal overgives til DKK’s disciplinærnævn til behandling i henhold til DKK’s love.

 

13. Tilmelding

Der kan til specialklubbernes prøver tilmeldes på de af specialklubben autoriserede tilmeldingsblanketter. Til DKK’s prøver kan kun anvendes den af DKK autoriserede tilmeldingsblanket, som fås ved henvendelse til DKK’s kontor eller online via DKK’s hjemmeside: www.dansk-kennel-klub.dk.

Tilmeldingsfristen fastlægges af arrangør/prøveleder. Eftertilmeldinger modtages kun

såfremt, der er plads på prøven.

Hvis en hund efter tilmelding kvalificerer sig til næste niveau, kan den opgraderes efter tilmelding. Fører skal henvende sig til prøveleder, der afgør om der kan skaffes plads på prøven.

 

14. Tilmeldingsgebyr

Tilmeldingsgebyret fastsættes af DKK for ét år ad gangen.

Tilmeldingsgebyret skal være indbetalt inden tilmeldingsfristens udløb, da prøvedeltager ellers kan miste sin ret til at deltage. Ved for sen indbetaling er det op til arrangøren at afgøre, hvorvidt en hund kan deltage. Arrangøren kan pålægge et ekstragebyr, hvis indbetalingen foretages for sent, ved manglende adresseændring, eller hvis andre registrerings- eller betalingsforhold ikke er i orden ved tilmeldingsfristens udløb.

 

15. Klager

Ønsker en deltager at klage, skal prøveleder mundtligt gøres opmærksom på dette på dagen.

Prøveleder skal forsøge at forlige klagen på dagen. Lykkes dette ikke, skal den skriftlige klage sendes til DKK inden 8 dage. Klagegebyr på kr. 500,- indsendes sammen med klagen. Klagen kan vedlægges underskrevne skriftlige udsagn fra vidner. Klagegebyret tilbagebetales, hvis klager får medhold.

Klager behandles af DKK’s schweisshundeudvalg. Inden klagen behandles, indhentes udtalelser fra alle implicerede parter. Der kan desuden indhentes udtalelser fra andre relevante personer (vidner/prøveleder eller andre).

 

Når sagen således er oplyst bedst muligt, vil den indklagede blive gjort bekendt med alle udtalelser, der belyser sagen, og vil få mulighed for en afsluttende kommentar.

Efter endt klagebehandling indstiller DKK’s schweisshundeudvalg sagens afgørelse til DKK’s bestyrelse til endelig godkendelse.

Ved klager over bedømmelsen er dommerens bedømmelse inappellabel. Ved en dommers overtrædelse af DKK’s Schweissprøveregler kan DKK’s schweisshundeudvalg ændre dommerens afgørelse; dette vil normalt være i form af, at prøveresultatet annulleres.

Alle afgørelser vil blive offentliggjort på DKK’s hjemmeside.

 

16. Ejerforhold

Eventuelt ejerskifte på hunden skal være registreret i DKK – også hvad angår eventuel adresseændring. Er disse forhold ikke i orden, kan hunden nægtes deltagelse.

 

17. Framelding

Framelding skal ske skriftligt til prøveleder.

 

18. Tilbagebetaling af tilmeldingsgebyr

Tilbagebetaling af gebyr kan finde sted, hvis hunden ikke kan deltage på grund af sygdom/løbetid, hvilket må dokumenteres ved tilsendelse af dyrlægeattest senest 3 dage efter prøven er afholdt.

Hvis fører får forfald, tilbagebetales gebyret ikke.

Prøvearrangør er ikke forpligtet til at returnere indbetalt gebyr i tilfælde af aflysning på grund af force majeure.

Deltagere, der er afvist som følge af lodtrækning, eller hvor afprøvningen er blevet afbrudt uden at fører eller hund er skyld heri, skal have det fulde gebyr retur. Deltager skal derfor oplyse sit bankkontonr. til arrangør/prøveleder.

Prøvearrangør kan fratrække et administrationsgebyr for afbud samt for manglende oplysning af bankkonto nr.

 

19. Program og bedømmelsesskema

Prøveleder sørger for, at der foreligger et prøveprogram. Hundene opdeles i hold med ca. 5-8 hunde på 400 m sporene og ca. 4 hunde på 1.000 m sporene. Der bør dog være færre på hold med mange ekvipager, der er tilmeldt med rapportering.

 

Programmet skal indeholde hundens navn og stambogsnummer samt ejers navn og adresse. For hunde uden stambog anføres i stedet prøvenummer.

 

Prøveleder er ansvarlig for, at bedømmelsesskemaer på forhånd er udfyldt med faktuelle oplysninger.

 

20. Ankomst

Prøveleder giver en kort parole ved starttidspunktet. Ingen hund kan afprøves på prøvedagen tidligere end lodtrækning til sporene er foretaget.

Der oplyses om regler for færdsel på terrænet; ingen løse hunde, luftearealer, hvordan tilskuere skal forholde sig m.v.

Tilskuere har kun adgang til de enkelte spor efter aftale med hundeføreren og dommer.

Evt. dommerændringer offentliggøres.

 

Der foretages lodtrækning om startrækkefølge/spornummer. Der tages i så stor udstrækning som muligt hensyn til rapportører og ikke-rapportører. Spornumrene indføres i kataloget.

 

Kun anmeldte hunde har adgang til at deltage på prøven.

 

Hundefører skal medbringe følgende på prøven:

• Stambogscertifikat/prøvenummer

• Vaccinationsattest

• Evt. modtaget kvittering for anmeldelsen samt nummerskilt.

 

21. Kontrol af hundenes identitet og sundhed

Prøvelederen kan på prøvedagen foranstalte kontrol af hunden – f.eks. identitetskontrol, vaccinationskontrol m.m.

 

Tredjemands anmodning om ID-kontrol af hunde skal sammen med en begrundelse for kontrollen indgives skriftligt til prøveleder på dagen, inden hunden afprøves. Anmodningen skal vedlægges et gebyr på kr. 200,-, der fortabes, såfremt kontrollen er uberettiget.

 

22. Forsikring/ansvar

Hunde, der befinder sig på prøveområdet, skal være omfattet af en dækkende lovpligtig udvidet ansvarsforsikring dækkende for hunde, som deltager på prøver. Hundeejeren er ansvarlig for et hvert uheld eller enhver skade, vedkommendes hund måtte forvolde.

 

Enhver hund afprøves for ejerens regning og risiko, og uheld af enhver art er DKK og den arrangerende specialklub/forening uvedkommende.

 

23. På prøveområdet

Det er prøvedeltagers eget ansvar at møde i god tid til prøven, så hunden er til stede, når den skal bedømmes. Hundene skal overalt på prøveområdet føres i line.

 

Hvis en hund opfører sig aggressivt eller på anden vis er til gene for andre mennesker og/eller dyr, kan den bortvises af prøvelederen. Prøvelederen kan endvidere inddrage den på dagen tildelte præmiering.

 

Hvis en prøvedeltager/tilskuer ikke følger prøvelederens opfordring til at sikre hundens velfærd f.eks. at fjerne hunde fra varme biler, kan prøvelederen foretage én eller flere af følgende sanktioner mod den pågældende prøvedeltager/tilskuer:

  • Bortvise prøvedeltager/tilskuer fra prøveområdet.
  • Inddrage opnåede præmiering for prøvedeltagers hund(e).
  • Indbringe prøvedeltager for DKK’s disciplinærnævn.

 

Afstraffelse af hunde medfører øjeblikkelig bortvisning og inddragelse af evt. opnået præmiering.

 

På prøveområdet har enhver pligt til at efterkomme de henstillinger, som prøvelederen fremkommer med. Personer, som overtræder prøvereglementet og/eller ikke efterkommer prøvelederens henstillinger, kan bortvises fra prøveområdet. Afgørelse herom træffes af prøvelederen.

 

Bortvisning af hunde og/eller fører fra prøven, inddragelse af præmiering fra prøven samt evt. diskvalifikation skal, sammen med begrundelse for den foretagne bortvisning/inddragelse af præmiering, indberettes til DKK’s schweisshundeudvalg og respektive specialklub. DKK’s schweisshundeudvalg behandler indberetningen og træffer afgørelse om, hvorvidt sagen kan betragtes som afsluttet eller skal videregives til DKK’s bestyrelse med evt. indstilling om senere afgørelse i DKK’s disciplinærnævn.

 

24. Opførsel

Al utilbørlig kritik af en bedømmelse, nedsættende ytringer om en fungerende dommer og fjernelse af en afprøvet hund eller udeblivelse, mens prøven stadig pågår, såvel som usømmelig omgangstone og anden overtrædelse af dette reglement kan medføre fortabelse af retten til tildelt præmie samt eventuelt bortvisning fra prøven.

 

Afgørelse herom træffes af prøvelederen. Prøvelederen skal indberette hændelsen til DKK’s schweisshundeudvalg med kopi til specialklubbens bestyrelse. Schweisshundeudvalget træffer derefter afgørelse om, hvorvidt sagen kan betragtes som afsluttet eller skal videregives til DKK’s bestyrelse med indstilling til behandling i henhold til DKK’s love.

 

25. Blod, skind og dyr

Der må kun anvendes schweiss fra hjortevildt. Dog kan der på 3 timers spor anvendes okseblod. Der må på samme prøve kun anvendes schweiss fra samme vildtart.

 

Der må intet tilsættes schweissen. Schweiss sies for urenheder. Fremskaffes schweiss lokalt, skal det nedfryses senest 12 timer efter udtagningen/opsamlingen. Urent schweiss med waid- eller leverrester må ikke anvendes.

 

Dråbeudlægning

Der skal anvendes 1/4 liter schweiss fra klovbærende vildtart.

 

Til rapportering skal anvendes yderligere 1/8 l. schweiss.

 

Schweissen skal sprøjtes ud med sprøjteflaske og skal altid i lægges i sporets retning (flugtretningen).

 

Færtsko
På samtlige spor kan udlægning ske med færtsko.

For 400 m /3 timer afgør arrangerende specialklub/forening, om der er mulighed for afprøvning på færtsko.

Ved færtskospor anvendes 1/10 l. schweiss til remarbejde og yderligere 1/20 l. til rapporteringssporet. Schweissen sprøjtes ud med sprøjteflaske dels på sporet og dels på klovene – fordeling ca. halvdelen til hver.

 

Der skal anvendes klove fra hjortevildt og schweiss fra samme vildtart.
Et sæt klove må kun anvendes til maksimalt 4 spor på 1.000 meter og 10 spor på 400 meter, (dvs. maks. 4.000 meter pr. sæt klove)

 

Færtsko tages på ved anskudsstedet /sidste sårleje ved rapporteringsspor.

 

På rapporteringsspor anvendes samme klove som til remsporet.

 

Hunde kan kun afprøves på færtskospor efter ønske fra hundeføreren.

 

 

 

Skind og dyr

Til hunde, der kun afprøves i remarbejde, placeres for enden af sporet et dyreskind, gerne udstoppet (stråbuk).

 

For hunde, der også afprøves i rapportering, skal der være et stykke hjortevildt til rådighed. Der kan anvendes et påkørt stykke vildt, nedfrosset uden opbrækning, eller der kan købes et lam om efteråret. Dyret skal være sammensyet efter opbrækning og må helst ikke være skåret op i halsen. Såfremt dyret er skåret op i halsen, skal det også sys sammen. Kuglehullet skal stå åbent. Dyret må gerne være delvis frosset.

 

Der må ikke anvendes materialer – blod, klove, skind eller dyr – medbragt af prøve-deltagerne.

 

26. Sporenes opbygning

Sporet udlægges i alle former for skov, på kortere strækninger eventuelt gennem tættere bevoksning dog således, at dommeren hele tiden har overblik. En del af sporet kan følge en veksel, og hele sporets opbygning skal i videst mulig omfang være så jagtnært som muligt. Skovenge må passeres, når de ikke er indhegnet. Skovafdelinger udelukkende med så høj bundvegetation, at det tydeligt kan ses, hvor sporet er lagt, bør undgås. Smalle vandløb passeres direkte på tværs. Der bør ved valg af terræn erindres om, at der ønskes ensartet sværhedsgrad landet over, da det ikke er føreren; men hunden der skal afprøves.

Sporet kan følge lette sving og i øvrigt følge terrænet på naturlig vis. Knæk må gå til samme side. De skal være forskellige fra spor til spor.

26.1 Specielt for 400 m / 3 timer

Sporet skal være ca. 400 m langt og være opbygget således, at der er et vinkelret knæk ved 100 m og ved 300 m. Knækkene må variere op til 30 – 40 m før og efter. De første 50 m skal sporet være lige.

 

Anskudsstedet markeres ved afsætning af rigeligt schweiss. Endvidere anbringes her lede- og flugtretningsbrud med en lodret gren og en anden gren afbarket i den ene ende, som placeres nøjagtig i sporretningen.

 

Omkring 200 m og ved sporets afslutning markeres sårlejer ved tiltrædning af stedet og afsætning af rigeligt schweiss.

 

26.2 Specielt for 400 m / 20 timer

Sporet skal være ca. 400 m langt og være opbygget således, at der er et vinkelret knæk ved. 100 m og ved 300 m. Knækkene må variere op til 30 – 40 m før og efter.

Anskudsstedet markeres ikke, men der anvises et område på ca. 20 m x 20 m. (kassen), indenfor hvilket anskudsstedet placeres.

 

I forbindelse med et af knækkene, hvor det er naturligt for sporets forløb, laves en tilbagegang på ca. 20 m. Det må ud fra terrænet afgøres, i hvilket knæk tilbagegangen skal være. Den må ikke være ens ved samtlige spor på en prøve.

Er der fra sidste knæk til dyrets placering 100 m eller derunder, må tilbagegangen ikke være i sidste knæk.

Omkring 200 m og ved sporets afslutning markeres sårlejer.
26.3 Specielt for 1.000 m spor

Sporet skal være ca. 1000 m langt og opbygget så jagtnært som muligt. Sporet udlægges med
3 vinkelrette knæk. Første knæk kan først komme efter 100 m og der skal være mindst 100 m mellem hvert knæk.

 

Anskudsstedet markeres ikke, men der anvises et område på ca. 20 m x 20 m. (kassen),

Indenfor hvilket anskudsstedet placeres.

 

I forbindelse med et af knækkene, hvor det er naturligt for sporets forløb, laves en tilbagegang på ca. 20 m. Ud fra terrænet afgøres, i hvilket knæk tilbagegangen skal være. Den må ikke være ens ved samtlige spor på en prøve.

To steder og ved sporets afslutning markeres sårlejer.

 

26.4 Rapportering

På alle typer spor kan hunden afprøves i rapportering

 

Ved udførelse af rapportering kan rapporteringsformerne ikke blandes. Eksempel: Hvis der anvendes bringsel, skal hele rapporteringen gennemføres som bringselsrapportering.

 

Ved rapportering forlænges sporet lige ud fra sidste sårleje med 200 m. med et vinkelret knæk omkring midten.
Udlægningen af rapporteringssporet skal ske i umiddelbar tilknytning til, at hunden starter på remarbejdet.

 

27. Udlægning af spor generelt

Prøvelederen kan sammen med en person, der kender terrænet, udarbejde skitse- og spormarkering for dommeren.

 

I god tid inden prøven kan sporene opmærkes, således at stifinderne nemt kan finde disse, når der skal udlægges schweiss. Man bør mærke sig specielle træer, stød og andre kendetegn. Alle frontmarkeringer skal fjernes ved blodudlægningen. Markeringer på sporet må ikke være synlige. Herefter må kun findes bagmarkeringer. Anvend så vidt muligt naturlige kendetegn. Stifinder skal til enhver tid på prøvedagen kunne oplyse dommeren om, hvor sporet er.

 

Schweiss skal udlægges af dommeren. Såfremt dommeren undtagelsesvis ikke kan være til stede ved udlægningen, aftales med denne, hvem der skal udlægge schweissen f.eks. aspiranten.

 

Alle, der deltager i schweissudlægningen, skal bevæge sig foran udlæggeren.

 

Al færdsel på og ved sporene skal foregå, så der er mindst mulig synlige spor.

 

Ingen spor må udlægges på sne.

 

Sporene kan måles ved at tælle skridt. Der kan regnes med 120 skridt pr. 100 m samt kontrolmåling på et detaljeret skovkort.

 

Det er alene dommerens ansvar, at sporene er korrekt udlagt, hvorfor sporlæggerne bør være meget omhyggelige, når sporene opmærkes.

 

Ved sporets start opsættes en seddel, hvorpå der er anført spornummer, sporlængde, forlængelse til rapportering, tidspunkt for schweissudlægning og hvem, der har udlagt schweissen.

 

Anskudsstedet er sporets startsted og udføres således:
Stedet trampes let til. Der udlægges rigeligere med schweiss her og de første meter ud af sporet, således at der forekommer en stærk fært.

Slutningen af sporet markeres tydeligt, således at vildtbæreren ikke er i tvivl om stedet. Dyret må ikke slæbes, men skal bæres, og det skal lægges ind direkte bagfra, ikke fra siden eller lignende.

 

Sårlejer herunder sårleje ved sporenes afslutning laves ved, at der trampes – laves lidt opskrab og udlægges ekstra (rigeligt) schweiss.

 

Der skal være mindst 100 m mellem 2 spor. Spor kan dog godt starte på hver side af en skovvej, hvis sporene går i hver sin retning.

Ved 1.000 m spor skal afstanden dog være 200 m.

 

Dråbeudlagt spor:

Schweissen skal sprøjtes ud med sprøjteflaske og skal altid i lægges i sporets retning (flugtretningen).

 

Færtsko:

Færtsko tages på ved anskudsstedet /sidste sårleje ved rapporteringsspor.

Schweissen sprøjtes ud med sprøjteflaske dels på sporet og dels på klovene – fordeling ca. halvdelen til hver.

 

27.1 Specielt for udlægning af overnatningsspor

Schweissudlægning skal ske dagen før prøven efter kl. 12.00 for 20 timers spor og 2 dage før for 40 timers spor. Sporene skal anvendes i den rækkefølge, de er udlagt.

 

Tilbagegang udføres ved, at blodudlæggeren lægger blod i begge retninger i forbindelse med tilbagegangen og støder til stifinder (der bliver stående) i knækket.

 

27.2 Specielt for udlægning af rapporteringsspor

Rapporteringssporet på 200 meter lægges lige ud i forlængelse af remsporet startende præcist ved sidste sårleje.

 

Dommer og stifinder markerer sidste sårleje i forbindelse med udlægning af schweiss på remsporet, hvorefter de begge gennemgår rapporteringssporet med knæk. Rapporterings-sporet må gerne være opmærket, således at det er fuldstændigt fastlagt.

 

Udlægning af schweiss på rapporteringssporet foretages i umiddelbar tilknytning til, at hunden påbegynder remarbejdet, som følger:

 

  1. Sporlæggeren (stifinder eller elev/aspirant) går fra skovvej/sti ind ad opmærket sti indtil enden af rapporteringssporet, hvor dyret udlægges. Dyret må ikke kunne fjernes fra stedet og bindes fast om nødvendigt.

 

  1. Sporlæggeren (stifinder eller elev/aspirant) går tilbage fra enden af rapporteringssporet ad det opmærkede spor til startstedet, der er sårlejet for enden af remsporet. Sporlægger skal udlægge dyret for enden af rapporteringssporet og være fremme ved dette sårleje inden hunden sættes på remarbejdet. Dette koordineres med dommeren via telefon eller walkie talkie.

 

  1. Der udlægges frisk schweiss på rapporteringssporet iht. reglerne for brug af dråbeudlægning eller færtsko frem til dyret ved afslutningen af rapporteringssporet. Blodudlæggeren skal være omhyggelig med at afsætte så lidt fært som muligt, når vedkommende fjerner sig fra dyret.

 

  1. Når rapporteringssporet er lagt, fjerner blodudlæggeren sig fra dyret ca. 30-40m med vinden. Sporlæggeren skal kunne se dyret og skal kunne se, at hunden følger sporet det sidste stykke frem til dyret. Det er vigtigt at sporlæggeren kan se hundens opførsel fremme ved dyret og efterfølgende kunne rapportere sine observationer til dommeren. Disse observationer danner grundlag for dommerens vurdering af hundens præstation og dens præmiering på rapporteringssporet.

 

  1. Når hunden er fremme ved sidste sårleje, udpeger dommeren rapporteringssporets retning – dyrets flugtretning – og fører sætter hunden på sporet igen.

 

28. Bedømmelse af ekvipagen

28.1 Remarbejde
Under afprøvningen skal anvendes bredt, typisk schweisshalsbånd eller – sele. Remmen skal have en længde af min. 8 meter og bruges i min. 2/3 af denne længde. Remmen må kun slippes kortvarigt ifm. passage af forhindringer. Under afprøvningen må der hverken bæres eller anvendes tekniske hjælpemidler såsom skridttæller, navigationsudstyr, pejl eller lign.

 

Remarbejdet gradueres i 1., 2. og 3. præmie samt ingen præmiering – 0.
Ved 1., 2. og 3. præmie uddeles diplom med angivelse af præmieringsgrad.

Overfor hunde, som ikke yder en tilstrækkelig præstation, kan afprøvningen på et hvilket som helst tidspunkt standses af dommeren. Hvis en hund udviser aggressiv adfærd under afprøvning skal dommeren diskvalificere hunden.

Ved bedømmelsen skal der først og fremmest lægges vægt på hundens sporvilje- evne og –lyst, selvstændighed og ro. Tempoet må ikke være hurtigere, end at dommeren kan følge med uden at løbe.

Det er tilladt at lægge hunden af, således at føreren kan søge efter schweiss, men gøres det for ofte, kan hunden trækkes en præmiegrad. Det er tilladt at søge frem og tilbage på sporet såvel som at ringe. Ved førers markering af sporet skal benyttes materialer fra naturen, som forgår i skovbunden indenfor kort tid.

Såfremt hunden på 3 timers prøve går af sporet, griber dommeren først ind, når hunden er gået 35 – 60 meter af sporet, hvorefter hund og fører kaldes tilbage og anvises sporet.

På 20- og 40 timers spor skal hund og fører selvstændigt udrede sporet til dyret og skal derfor, såfremt hunden går af sporet, selv finde det igen. Dommeren må kun gøre opmærksom på, at hunden er gået af sporet (f.eks. ved ordene ”du har tab”), og først når hunden er 35 – 60 meter fra sporet.

Når hunden har tab af sporet, skal dommeren først gribe ind, når det er åbenlyst, at hunden er på afledningsfært eller på anden måde er gået af sporet, og det ikke mere kan forventes, at hunden selv søger tilbage.

For hver indgriben af dommeren trækkes en præmiegrad. Ved tredje indgriben kan dommeren vælge at afbryde afprøvningen.

Såfremt hunden retter sig selv, regnes det som en fordel ved bedømmelsen, medens dommeren skønner over, hvorledes førerens indgriben skal bedømmes, dog således at overdreven indgriben af fører regnes som et tegn på usikkerhed hos hunden og kan medføre, at hunden trækkes en præmiegrad.

Søger hunden på tværs af sporet efter at være gået af, eller krydser hunden over sporet uden at tage det op eller markere det, kan hunden, hvis dette sker flere gange, trækkes en præmiegrad.

Følger hunden sporet i dets læside over en længere strækning, skal dommeren være opmærksom på, om hunden har kontakt med sporet. Det samme gælder, hvis hunden skærer et knæk.

Ved bedømmelse af hunden trækkes der ikke en præmiegrad, hvis hunden springer tilbagegangen over. Det er tilladt hunden at finde sporet igen både ved rundering og tilbagesøgning på begge sider af sporet. Ved udpegning af dagens bedste hund tæller det positivt, hvis hunden har klaret tilbagegangen.

Den arrangerende klub kan vælge at udnævne prøvens bedste hund. Vælger klubben dette, kan nedenstående procedure følges:
Kun hunde med 1. præmie kan udnævnes til prøvens bedste hund, som                       udelukkende kan udpeges på baggrund af sporarbejdet. Hvis 2 hunde herved står     lige, tildeles titlen yngste hund, og kun hvis de herefter stadig står lige, kan     rapportering inddrages i vurderingen. Ved lighed forstås ikke, at de begge har 1.          præmie, men at kritikken stiller dem lige.

Tilskuere kan efter dommerens og hundeførerens tilladelse følge prøven, dog således, at bedømmelsen ikke på nogen måde påvirkes.

 

28.2 Rapportering
En rapportør slippes fra sidste sårleje umiddelbart efter, at rapporteringssporet er udlagt.

En rapportør må ikke sættes på sporets rapporteringsdel mere end i alt 3 gange.
Hunden trækkes en præmiegrad for hver ny påsætning, og afprøvningen standses efter 3 forgæves forsøg.

Ved rapportering skal sporlæggeren, når han har udlagt dyret bagfra (jfr. pkt. 27.2), fjerne sig 30 – 40 m og skjule sig således, at vedkommende kan iagttage, hvad hunden foretager sig, når den er ved dyret.

  • Rapporterer hunden omgående.
  • Bider hunden i dyret (ok – men hunden må ikke æde af dyret).
  • Om en bringselsrapportør har været ved dyret uden at rapportere.

Sporlæggeren må så vidt muligt ikke være i vind for hunden, eller være urolig, således at hunden mærker det. Alle iagttagelser skal meddeles dommeren.

 

28.2.1 Bringselrapportering
Ved bringselrapportering skal hunden selvstændigt nå helt frem til dyret, her tage bringslet i munden og returnere til føreren med dette i munden. Stadigt med bringslet i munden – skal hunden selvstændigt, målbevidst og motiveret vise vej tilbage til dyret uden nødvendigvis direkte at følge den udlagte schweiss.
Svinkeærinder, usikkerhed o.l. kan medføre, at hunden trækkes en eller flere præmiegrader. Såfremt hunden inden fremvisningen taber eller slipper bringslet, og tager det op igen påvirkes præmieringen ikke heraf. Opfordret til at tage bringslet op igen skal hunden gøre dette straks, og den trækkes herefter en præmiegrad, ellers afbrydes afprøvningen, og hunden kan ikke præmieres i rapportering.

28.2.2 Frirapportering (Verweisen)
Inden hunden slippes for frirapportering, skal føreren detaljeret redegøre for, hvorledes hunden vil vise, om den har fundet dyret.

Når hunden ved frirapportering returnerer til føreren, skal denne straks overfor dommeren – med udgangspunkt i hundens opførsel, jfr. ovenfor – kunne meddele, om hunden har været ved dyret eller ej. I øvrigt sker bedømmelsen i princippet som ved bringselrapportering – beskrevet ovenfor.

 

28.2.3 Totverbellen
Hunden skal halse nogenlunde vedvarende over dyret i ca. 10 minutter, hvorefter dommeren anmoder føreren om at vise frem til dyret.

 

28.3 Afslutning af sporet

Når hunden har gennemført et spor og bestået, kan der blæses ”dyrets død” og der gives et ”brud” bestående af to kviste af eg, bøg, gran eller fyr, et til hunden og et til føreren.

 

29. Kritik

Dommeren skal give kritik umiddelbart ved afslutningen af sporet. Når dagen afrundes, giver dommer kritik af de præmierede hunde og præmiegrad meddeles.

 

Prøveleder har ansvaret for:

  • at resultatet indskrives på DKK’s præmieliste som underskrives af dommeren
  • at resultatet efter førers ønske indskrives i resultatbog
  • at fører modtager gul kopi af bedømmelsesskemaet sammen med stambog – hvide kopi se nedenfor
  • evt. uddeling af pokaler.

 

30. Efter prøven

Prøveleder er ansvarlig for, at alt er ryddet op efter prøven, herunder at alle spormarkeringer er fjernet.

 

Prøveleder er ansvarlig for at indsende præmielister og et katalog til respektive specialklub og DKK senest 14 dage efter prøvens afholdelse.

 

Bedømmelsesskema (hvide kopi) sendes til racens specialklub. Hvis aspirant deltager på prøven skal dommerens eksemplar – hvide kopi – sammen med aspirantens bedømmelsesskema sendes til DKK, som efter brug sender det til specialklubben..

 

Prøveleder fremsender senest 14 dage efter prøvens afholdelse afsluttet regnskab til den arrangerende specialklub/forening.

 

Dommerhonorar samt afregning af prøveleder og hjælpere og udbetaling af kørselsgodtgørelse foregår efter den arrangerende klubs retningslinjer.
Fremsendelse af evt. indberetninger i de tilfælde hvor hunde har fået frataget præmiering / er diskvalificeret og tilfælde hvor fører eller andre personer er bortvist fra prøven til DKK’s schweisshundeudvalg med kopi til specialklubbens bestyrelse.

Der er lukket for kommentarer.